Kontakt underviserne

John Henrik og Mette

John Henrik Molich Rimestad

Jeg er uddannet behandler og har arbejdet som sådan siden 1990. I 2009 var det tid for mig til at videregive noget af alt det jeg havde lært. Jeg startede med at undervise, primært i massage, men også i Meditation og selvudvikling.

I alle de år jeg selv har givet massage, har jeg også selv modtaget massage. I mange år undrede det mig hvorfor jeg kunne modtage kedelig og uinspirerende massage af faglige dygtige uddannedet massører, når jeg kunne få nærværende og inspirerende massage af personer der ikke var uddannedet.

Svaret på det er jo nærvær og opmærksomhed. Som så er blevet et vigtigt element i undervisning i Meditativ Healingmassage.

Selvudvikling tager tid

Min personlige udvikling startede i 1991 hvor jeg startede på den første kursus række på meditationsskolen Munach. I de efterfølgende år har jeg arbejdede med meditation og dybdepsykologiske aspekter. Således har jeg efterhånden fået kendskab til den jeg er i min Essens og bruge det i min undervisning og mine behandlinger.

Med mere en 25 års erfaring og træning i meditation og selvudvikling har jeg erfaret en væsentlig ting; selvudvikling tager tid. Det at flytte nogle grundlægende opfattelser af en selv, tager altid længere tid end man tror, håber og ønsker. Det har således taget mig ca.15 år at tage ordet "klarsyn" på mig, og bruge det som en del af min identitet, på trods af at det er noget jeg altid har haft adgang til.

Min undervisning er lagt an på to ting. Det første er man skal have nogle redskaber og nogle erfaringer man kan bruge i sin dagligdag. Det andet er det langsigtede mål og udviklingen over tid. Min undervisning og kurser bygget op efter disse principper

Mine behandlinger er enkeltstående, man skal kunne få noget brugbart eller en lille forbedring af problemet ud af den enkelte behandling, men det er i et forløb over flere behandlinger at udviklingen, forståelsen af problematikken kan erkendes og derved mere varigt ændres.

Mette Molich Rimestad

Jeg er uddannet danser og koreograf fra EDDC(European Dance Development Centre) og har siden 2002 videreuddannet mig kontinuært i meditation og dynamisk energibevidsthed på meditationskolen Munach.

I min undervisning og mit kunstneriske virke arbejder jeg med foreningen af krop og sjæl i et kreativt udtryk.

siden 2009 har jeg undervist sammen med John Henrik på massagekurser og uddannelse, primært i kropsbevidsthed, meridianstræk , dans og bevidsthed.

Dans & Bevidsthed

Dans har med naturen at gøre. Dans er en naturlig tilstand alle mennesker kan komme i. Dans er et umiddelbart udtryk der anspores af rytme og musik. Dans er bevægelse som ikke skal bruges til at udføre noget, men slet og ret til at være til stede med krop og bevidsthed i bevægelse.